Hip hurra for de vestjyske firstmovere | Golf.dk

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Foto: Henrik Søe / Dejbjerg Golfklub

Hip hurra for de vestjyske firstmovere

19/09 - 2017 | Jakob Schmidt

Hvad har Enrico Dalgas med golf at gøre?

Ikke så meget - og så alligevel.

Ingeniørofficeren Dalgas vakte opsigt, da han i Berlingske Tidende i 1865 bragte to artikler, hvor han luftede sine tanker om tilplantningen af den jyske hede. Senere grundlagde han Hedeselskabet, der eksisterer den dag i dag, og på den smukke Dejbjerg Hede i Vestjylland finder man i dag Dalgas-stenen - et monument rejst til ære for hedens pionér, som dengang var en rigtig firstmover.

Næsten 100 år efter Dalgas’ avisartikler er der igen en fremsynet mand på spil i området ved Dejbjerg Hede. Manden hedder Poul Grene, en lokal virksomhedsejer fra Skjern, som i 1963, efter at have spillet golf i England, får ideen om at anlægge en bane på hjemstavnen.

En gruppe lokale folk skillinger sammen, og i 1966 køber man gården “Lillebæk” for den nette sum af 100.000 kroner. Året efter indkaldes der til stiftende generalforsamling som den 19. klub i landet - og den første på disse kanter.

60 medlemmer kaster sig over den lidt mærkelige hobby, som i disse tider ikke nyder stor udbredelse i befolkningen. Og da slet ikke i Vestjylland, hvor golf som fritidsbeskæftigelse bestemt ikke er på radaren hos menigmand. Næh, her dyrker man fodbold, håndbold og gymnastik - eller fanger laks i Skjern Å, hvis det går vildt for sig.

 

Tyttebær med mormor

For mig, der er opvokset bare fem kilometer fra golfklubben, var det samme billede op gennem ungdommen i 80’erne. Golf var ikke noget, man spillede, og Dejbjerg Golf Klub var ikke et sted, jeg kom i nærheden af, med mindre jeg var ude på heden for at plukke tyttebær med mormor.

Naboens søn Flemming var en af de få, som gik mod strømmen og sagde nej til jord på knæene og lugten af harpiks og friture i idrætshallen. Han tog sættet på ryggen og cyklede mod Dejbjerg Hede, og en skønne dag kom han stolt i skole og fortalte, at han havde lavet hole in one. Og hvad så tænkte vi fodbolddrenge. Vi har lige vundet over Ringkøbings andethold i fodbold, så smut du bare ud og leg videre i dine ternede bukser.

I år fylder klubben 50 år, og stemningen oser af vestjysk nede-på-jorden-hygge.  Når jeg sidder på terrassen, foran det hyggelige stråtækte klubhus, med en stor kølig fadøl og kigger ud på de lyngbelagte græsskråninger bag 18. teested efter en runde i godt vejr og godt selskab, ærgrer jeg mig faktisk. Hvorfor gav jeg dog ikke pokker i datidens normer og cyklede med ud til golfklubben og gav det en fair chance - i stedet for at spilde mine tvivlsomme talenter på større bolde (og fadøl).

 

En kort en lang

Men så er det heller ikke værre. For nu kan jeg jo tage revanche og besøge klubben, når jeg er på besøg i det vestjyske. Siden sluthalvfemserne, hvor jeg sidst spillede banen, er der sket en hel del. Og det er slet ikke så ringe endda, som man siger derude, når noget fungerer ret så godt.

Da klubben fyldte 25 år i 1992 indviede klubben ni nye huller, som jeg mest af alt husker som småkedelige frem-og-tilbage huller med sparsom beplantning og alt for meget udsyn til nabofairways. Og en lidt for stor kontrast til de gamle huller, som primært ligger i kuperet skovterræn på den anden side af vejen.

Et køb af yderligere 11,5 hektar jord og en omlægning i 2003 har - sammen med det faktum, at træer trods alt også vokser opad i vestenvinden - gjort banen til en langt mere harmonisk helhed, end tilfældet var tidligere.

Og selv om hukommelsen jo har det med at svigte, vil mange af hullerne med garanti også sidde på min nethinde frem mod næste jubilæum i Dejbjerg. Et af dem er åbningshullet, som ikke egner sig til koldstarter, men til gengæld er svært på den fede måde. Slice er totalt fy-fy, og teeslaget skal ligge præcist, hvis doglegget skal besejres og andetslaget skal i nærheden af green - der ovenikøbet ligger op ad bakke godt rammet ind af bunkers i både højre og venstre. Et ædrueligt bud er, at der blandt de årlige cirka 26.000 golfrunder i Dejbjerg laves flere streger end point her.  

Par 3-hullet 3., hvor man står i skoven højt hævet over green, og som gæstespiller skal forsøge at regne længden ud, er et sjovt lille hul. Det efterfølgende par 3-hul på næsten 200 meter, hvor den bare skal have en over nakken, er mere langt end mindeværdigt, men de to huller vidner om, at der i Dejbjerg er behov for det meste af arsenalet i bag’en.

 

Hvad udad tabes...

Efter en fornøjelig skovtur på de første syv huller åbner terrænet sig på 8. hul, og på de næste tre huller stilles der krav til både slagrepertoire og taktisk snilde i de naturskønne omgivelser.

Åen Lillebæk kommer for alvor i spil på disse huller, hvor greens er gemt bag hazarder, som ikke levner plads til duffede andetslag. Her er ingen kære mor, og er du fan af at trille bolden ind på green, er det ikke her, du skal satse på at hente de point tilbage, som du mistede i træerne på den anden side af vejen.

Enrico Dalgas tillægges ofte slagordet, “Hvad udad tabes skal indad vindes”, og det giver også mening på mange af banens relativt korte par 4-huller, som kræver godt med hjemmebane-kendskab og viden om, hvor bolden helst skal placeres. Men kig en ekstra gang i baneguiden eller spørg de rutinerede lokale rotter til råds - så er de også fornøjelige som gæstespiller.

 

I fuld vigør

Selv om 50 år kan give lidt slid og rynker hos de fleste, fremstår Dejbjerg i jubilæumsåret toptrimmet og i fuld vigør. Man mærker tydeligt, at banen er “sat”, og standen er generelt helt i top på både fairways og greens. Klubbens nye chefgreenkeeper Leif Simonsen og hans fire medarbejdere får da også stor ros for deres arbejde med banen, og som flere af klubbens garvede medlemmer fortæller, kan de ikke huske at have set den bedre nogensinde. Og det siger åbenbart ikke så lidt.  

Der er ikke mange dårlige huller i Dejbjerg, men de to motorvejshuller, par 5-hullerne 13. og 14, er de svageste led i en ellers stærk kæde. Brug dem til at samle kræfter, for der bliver brug for dem på banens sværeste hul, 15. hul, et par 4 på 403 meter fra gul. Her kræves der lige tunge i munden og saft og kraft i slagene, hvis der skal point på kontoen.

Skulle du være så heldig at komme en dag, hvor lyngen blomstrer på bakken i højre side, er det korte par 4. hul 17. et endnu smukkere hul, end det er i forvejen. Og det samme kan siges om afslutningshullet - en lækker lille godbid af et par 3-hul med udsigt til klubhuset, hvor du kan være ganske sikker på, at folk på terrassen stopper med at drikke eller spise, når du gør dig klar til at gå efter en plads på den efterhånden ganske omfattende hole in one-tavle i klubhuset.

Ja, 50 år sætter sine spor, men Dejbjerg ældes med ynde. Og Enrico Dalgas ville uden tvivl have nydt en slentretur på hedens jubilar.

Det gjorde jeg i hvert fald.  

“A sæjer manne tak”.

 

50 år i Dejbjerg

1963: Poul Grene får ideen til en golfbane efter en tur til England.

1966: Der indkaldes til møde på Bechs Hotel i Tarm, hvor 40 familier giver tilsagn om medlemskab af klubben, der på dette tidspunkt hedder Vestjydsk Golfklub. Gården Lillebæk, der danner ramme om det nuværende klubhus, købes for 100.000 kroner.

1967: Der afholdes stiftende generalforsamling, og 23. september indvies de første syv huller og træningsbanen.

1968: Klubben har 60 medlemmer.

1969: Banen udvides til ni huller.  

1974: Arne Tinning ansættes som træner.

1992: De sidste ni huller indvies samtidig med 25 års-jubilæumsfesten.

1998: Klubben har nu 748 medlemmer.

2003: Der tilkøbes 11,2 hektar jord, og banen omlægges for at skabe ligevægt mellem de første ni huller og de sidste ni huller. Banen er nu 52 hektar, og klubben har nu 827 aktive medlemmer.

2005: Pay & Play-banens seks huller indvies.

2007: Klubben fylder 40 år, og klubhuset renoveres.

2017: Klubben og de cirka 1.000 medlemmer kan fejre 50 års jubilæum med en lang række af arrangementer hen over sæsonen.

 

Derfor skal du spille den:

BIRDIE: Varieret golfoplevelse i naturskønne omgivelser - og i fantastisk stand.

BOGEY: 13. og 14. hul ville måske være acceptable mange andre steder. Men de skiller sig ud i kedelig retning i Dejbjerg.

NAVN: Dejbjerg Golf Klub

ANTAL HULLER: 18 + 6 hullers pay and play-bane

TYPE: Kombineret skov- og parkbane

ARKITEKTER: Frederik Dreyer/Henrik Jacobsen.

GREENFEE: 300 kroner hverdag / 350 kroner weekend

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer