Stærk slutspurt holder Hansen i top 10 | Golf.dk
Joachim B. Hansen var brandvarm i Joburg Open

Foto: Getty Images

Stærk slutspurt holder Hansen i top 10

09/12 - 2017 | Martin Rahbech

Der er spændende udsigter for Joachim B. Hansen i Johannesburg ved Joburg Open.

Han spillede lørdag sin tredje runde, som han startede ud fra en femteplads. Han var i +2 efter fire huller og gled ud af top 10, men lod sig ikke slå ud.

Han fik birdies på 6. hul og sluttede med birdies på 15. og 16. hul.

Samlet er han i -11 på syvendepladsen.

Det er tre slag fra den delte tredjeplads, men der er langt til toppen, hvor der lørdag skete en udskiftning.

Tapio Pulkkanen var bogeyfri i -10 efter anden runde, men lørdag blev det til en 71’er (-1), og der kom både en bogey og en dobbeltbogey på kortet- Han faldt ned til femtepladsen.

Ny mand på førstepladsen er indiske Shubhankar Sharma, der efter en tredje runde i 65 slag (-7) er alene i front med en total i -20.

Den 21-årige inder har fem slag ned til svenske Christofer Blomstrand på andenpladsen.

-Jeg er virkelig glad. Det er altid svært at følge op på en lav runde. Jeg er virkelig stolt af måden, jeg spillede på i dag. Jeg har en god føring, men du så i dag, at der kan blive scoret lavt. Alle kan skyde syv eller otte under par. Så jeg skal være rolig og slå de rigtige slag, siger Shubhankar Sharma til europeantour.com, og han har jo også slået de rigtig sag indtil videre.

- Jeg vil ikke ændre min strategi, for jeg har spilet meget solid golf, og der er ikke meget at ændre, siger Shubhankar Sharma.


Jeff Winther er efter en tredje runde i 75 slag (+3) på 60. pladsen i -4.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer