Rookie Duncan holder føringen | Golf.dk
Tyler Duncan er i front ved Safeway Open, og nu skal han holde styr på nerverne

Foto: Getty Images

Rookie Duncan holder føringen

07/10 - 2017 | Martin Rahbech

28-årige Tyler Duncan er godt i gang med at vise sit navn stærk frem på PGA Tour fra første færd. Han ligger alene på førstepladsen ved Safeway Open, da han fulgte sin åbningsrunde I 65 slag op med en 66’er.

- Det er skørt. Det er noget, jeg kun kunne drømme om. Jeg sørgede bare for at forblive rolig. Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg er normalt en rimelig rolig fyr, men jeg bliver nervøs og pumpet op. Men jeg har været rolig og haft nogle klare tanker de første to runder, sagde Tyler Duncan til pgatour.com efter sin anden runde.

Han håber at trække på friske erfaringer fra forrige turnering på Web.com Tour, hvor han havde en føring efter 36 huller, men nerver ødelagde weekendrytmen, og han sluttede på femtepladsen.

Han er med en total i -13 ét slag foran den forsvarende mester Branden Steele og to slag foran endnu en spiller frisk fra Web.com Tour.

Chesson Hadley har dog gode erfaringer fra PGA Tour, hvor han vandt i 2014 og blev Rookie of the Year. Men efter 2016-sæsonen mistede han sit kort til PGA Tour og måtte tilbage til Web.com Tour.
Nu er den 30-årige amerikaner tilbage og klar til lørdagens førerbold på Silverado Resort.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer