Premiere: Den nye GolfBox-app | Golf.dk

Premiere: Den nye GolfBox-app

22/04 - 2013 | Henrik Søe

Så er den nye GolfBox-app klar. 


Med den nye app kan du naturligvis bestille tider - også når du er på farten. Det er nemt og hurtigt at surfe frem til ledige startider og telefonens GPS giver nye muligheder i form af notifikationer, når du nærmer dig golfklubben. Og når du har puttet ud på 18. hul, kan du sende dit scorekort til regulering og få dit nye handicap med det samme. Nemt og bekvemt.
 

Den nye app fra GolfBox er udviklet i samarbejde med firmaet Golferportal, og deres nuværende statistikprogram bliver nu direkte inkluderet som en feature i den nye app. Det betyder, at du hurtigt og enkelt kan følge din egen udvikling og sammenligne dig med vennerne.

Du vil også være mulighed for at teste den nye mulighed for at oprette private turneringer med deltagelse af op til 16 personer, få live leaderboards fra dine egne og andre turneringer i GolfBox - og meget mere.


Og hvis du vil have hurtig adgang til de seneste nyheder fra Golf.dk, bliver det også muligt via app’en.
 

- Vi har arbejdet længe på den nye app, især for at sikre at vi kan leve op til de nye handicap regler. Vi håber at mange danske golfspillere får glæde af de mange nye features, som forhåbentlig kan være med til at gøre det hele både nemmere og sjovere, siger Christian Færgemann, adm. direktør i GolfBox A/S.

Den nye app bliver gratis og i første omgang tilgængelig til iPhone. Versionerne til Android og Windows 7 er allerede under udarbejdelse. 


Du kan downloade app'en her. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer