Niklas Nørgaard Møller er en regulær birdiemaskine i Sverige | Golf.dk
Boom! Niklas Nørgaard Møller giver los med driveren. Birdiemuligheder plejer at følge.

Foto: Getty Images

Niklas Nørgaard Møller er en regulær birdiemaskine i Sverige

14/05 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Enhver, der har set Niklas Nørgaard Møller tæske til en golfbold med driveren, ved at her er tale om en mand, der har gode forudsætninger for at spille offensiv golf.

Har man aldrig set det, kan man nøjes med at kigge på hans scorekort de sidste to dage, hvor han igen har været i aktion på challengetouren.

15 birdies over to dage har hjulpet spilleren fra Kokkedal op på en 10. plads ved Range Servant Challenge, der spilles på Hinton Golf Club, som ligger på den anden side at det Øresund, man lige kan ane fra Nørgaard Møllers hjemmebane.

Han er i -9 for turneringen. En række bogeys og en træls dobbeltbogey betyder, at han ikke er endnu længere fremme.

Han deler aktuelt en 10 plads med ni andre spillere. Blandt dem er Marcus Helligkilde fra Smørum Golfklub, der har taget en helt anden vej til sin placering. 

Helligkilde er fuldstændig bogeyfri over to dage. En eagle, syv birdies og 28 pars vidner om en fantastisk ro og stabilitet i spillet.

De to danskere har lige nu fire slag op til Craig Howie fra Skotland og Mateusz Gradecki fra Polen.

Ingen af de to, eller nogen andre i feltet for den sags skyld, har dog lige så mange birdies som Niklas Nørgaard Møller.

Nicolai Kristensen klarede også cuttet, og ligger på en delt 33. plads i 6 under par.

Oliver Hundebøll var langt fra cuttet efter de første to runder.

Niklas Nørgaard Møller ligger lige nu nummer 12 på Road to Mallorca, som udlodder europatour-billetter til de 20 bedste. Han har en rigtig god mulighed for at forbedre sin placering her i weekenden.

 

Link til stillingen



 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,740,189
  • Unique Visitor:195,925
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,739
  • Blocked Users:12,484
  • Published Nodes:16,663
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:18.204.2.146
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:670
    • This week:11,667
    • This month:56,900
    • This year:3,741,058