Når hænderne ødelægger stabiliteten | Golf.dk
Sam Snead havde en øvelse, som med fordel kan bruges af os alle sammen.

Foto: Getty Images

Når hænderne ødelægger stabiliteten

13/08 - 2019 | Søren Meinertsen

Det hævdes – med god grund – at man på lang afstand alene ud fra et sving kan se, om det er en elitespiller eller en klubgolfer, der skal slå til bolden.

Endda tror jeg, at man også kan se forskel på en elitespiller og en klubgolfer blot ved at se på tilbagesvinget.

Når først man er blevet opmærksom på betydningen af tilbagesvinget, vil de fleste kunne se på medspillere, hvorfor der kommer kiksere og knapt så optimale slag – og måske kan en spiller selv med enkle midler gøre sit spil mere stabilt.

Golf er et teknisk svært spil, som kræver vedvarende, ja, nærmest livsvarig træning. Det følger naturligt af, at vi ”slider” på vore bevægelser. Alene af den grund bør de fleste klubgolfere være opmærksom på jævnlig træning, ja, måske ligefrem i betydningen ”Gå til golf,” som ikke blot er en ugentlig runde, men det, der kan være årsagen til, at den ugentlige runde bliver god og stabil – og sjovere.

”Slid” på et golfsving kan opleves på mangfoldige måder.

Selv om de fleste eksempelvis er klar over, at der kan være enormt mange meter at hente i et drive ved at slå op på bolden, så kan det føles nemmere at ramme bolden solidt, hvis den er mere midt i stancen (endda måske ikke teet særligt højt op), men herfra er det stort set umuligt at slå op på bolden – og hermed bliver loftet på driveren ikke udnyttet optimalt. Ikke så få ender med at få større loft på driveren for overhovedet at få bolden i luften. Måske burde vi tage noget mere ved lære af de såkaldte longdrivere (en ny champ, Maurice Allen, har netop som den første slået en golfbold over Niagara Falls (312 meter i carry!) – et nærmest ufatteligt lavt loft, men bolden var teet gevaldigt op og naturligvis ud for venstre fod i en solid bredstilling, men bolden fløj skyhøjt over vandet, fordi der blev slået op på bolden.)

På Trackman’s hjemmeside findes en god ”Optimizer,” der direkte fortæller, hvor meget ekstra længde, der kan fås ved et opadgående drive (positiv Attack Angle).

”Slid” hos os klubgolfere optræder ikke blot i form af en bold, der ”søger” ind mod midten af stancen på en kortere og kortere tee, men sliddet forstørres og fastholdes, når rygsøjlen ikke længere er vinklet bagud i slagøjeblikket, men vinkelret, ja måske endog vinklet mod målet for at kunne ramme bolden rimeligt solidt. 

Intet er vel vigtigere i et drive end at slå op på bolden, der befinder sig på en høj tee omkring venstre fod. De færreste tænker på, at det koster længde at slå ned med en driver – endnu færre er bevidste om, at den opadgående bevægelse faktisk mindsker en slice. 

Du kan selv prøve at optimere dit drive blot ved at lægge en boldæske 20 – 30 cm efter bolden mod målet. Hvis æsken ikke bliver ramt vil drivet være opadgående. 

Der er mange lignende eksempler på, at en golfspillers sving bliver slidt uheldigt ned til en efterhånden større mængde ophobede fejl, der skal kompenseres for på alle mulige måder, og hvis fejlene til sidst koster længde, er der ikke noget at sige til, at golfspillere kan blive motiveret af at se på reklamer, der lokker med ekstralængde og udstyr, der ”passer til dit sving.”

Det kan være langt, langt mere hensigtsmæssigt – og betydelig billigere! – at tilpasse dit sving til den eksisterende driver. En god måde kan være den såkaldte ”Sam Snead-øvelse.” Stil dig op med din driver (et jern eller noget andet) og løft den lige op og bagud, således at den nu kommer til at hvile på højre skulder. Nu foretages en simpel rotation i skulderen, således at venstre skulder peger ned i midten af stancen. Ret nu venstre arm ud, men uden at højre overarm mister al kontakt med siden af brystkassen. Nu sidder køllen, som den skal, og enhver – også en 100- eller 5-årig, vil kunne fornemme et godt grundlag for et golfsving. Ja, faktisk kan man simpelt svinge herfra uden at komme ”udefra.” Man kan ligefrem fornemme, at bolden vil få ”smæk” fra denne position.

Det er en god lille øvelse, der sagtens kan foretages diskret på et tee-sted, mens andre forbereder sig eller slår ud.

Yderligere kan man som klubgolfer stoppe en uheldig nedslidning allerede i opstarten ved at have et tilbagesving, der simpelthen ikke er til diskussion, men er et must ved hvert eneste slag – selv det korteste putt eller chip og selvfølgelig også de længste driverslag.

De solide drives gør os stabile på et hul, mens de kiksede gør os ustabile. Et godt drive er et potentiale for to og tre points, mens et kikset drive hurtigt fører til en streg.

En streg er udtryk for ustabiliet. I dette tilfælde ustabilitet med driveren.

Vi kan også være ustabile med alle andre slag, og vi kan være ustabile på green.

Mange klubgolfere drømmer ikke om kæmpestore handicap-nedgange, men drømmer simpelt om blot at være mere stabile med det handicap, som de nu engang har demonstreret, at de kan spille til – på gode dage.

Vi ønsker vel alle, at der er mange gode dage med stabile (gode!) scores.

Det kan være hænderne, der kan give et golfsving ustabilitet – og dermed også give en spiller en ustabil score.

Kun de færreste klubgolfere tænker på, at den første del af tilbagesvinget har en afgørende indflydelse på resten af svinget – og i sidste ende på den kvalitet, som den ramte bold bliver et udtryk for.

Hermed kan vi som klubgolfere være milevidt fra elitespillere og naturligvis også fra stjernespillere.

Tiger Woods har direkte sagt, at det er de første 25 – 50 cm i tilbagesvinget, der former slaget – og dermed boldens flugt i luften mod det tilsigtede hvilested.

Det er en tankevækkende bemærkning, for her siges det vel direkte, at det er tilbagesvinget, der er afgørende for, om bolden ligger midt på fairway eller ”i høet,” men for os klubgolfere er det det rene guld, for vi kan næsten regne ud, at når et af Tiger Woods’ monsterdrives ender uden for fairway 300 meter væk fra tee, så ville vores drives på 150 – 200 meter formentlig ende pænt på fairway. Det giver os en fordel – trods alt – og det sætter Tiger Woods’ bemærkning i relief. 

Bemærkningen er et råd, ja, et godt råd fra en af golfhistoriens absolut største stjerner – og vi kan endda tage endnu flere med, når det drejer sig om råd vedrørende tilbagesvinget – eksempelvis Ben Hogan, Arnold Palmer, Sam Snead og Jack Nicklaus. Alle har sagt nogenlunde det samme om tilbagesvinget som Tiger Woods.

Tilsyneladende har alle elitespillere og tourernes verdensstjerner lyttet, for de gør stort set alle det samme i tilbagesvingets første fase.

Hvorfor gør vi klubgolfere ikke det samme?

Hvorfor gør vi ikke bare det samme som de bedste spillere? Hvorfor gør vi noget andet – eksempelvis lader hænder og arme styre tilbagesvinget?

En del golfinstruktører mener, at det handler om ”den menneskelige natur.”

Det er godt nok et noget stort emneområde, men hvis det forhindrer os som klubgolfere i at opnå stabilitet, kan det være værd at undersøge nærmere.

Primært drejer det sig om, at en spiller kun har hånd-kontakt med golfkøllen.

Det er her den menneskelige natur kommer ind i billedet. Det er intuitivt og naturligt for enhver at bevæge golfkøllen med hænderne. At bruge hænderne er en bevægelse, som vi gør igen og igen på alle mulige måder. Vi tager kaffekoppen, skriver en mail, tager telefonen, håndterer bil, cykel og haveredskaber med hænder og arme - ja, hele dagen bruger vi hænderne til mangfoldige gøremål. Mennesket er helt unikt i omgangen med redskaber, der kan styres med hænderne.

Det er ikke noget, vi blot kan ignorere i golf, og der er ingen tvivl om, at mange ubevidst enten drejer hænder eller bruger hænderne til at løfte køllen op og svinge den bagud. Vi har jo køllen i hænderne, og hænder og arme kan det hele… tænk blot på Sam Snead’s øvelse tidligere i teksten: Her brugte vi hænder og arme til at få sat køllen et godt sted. Men det var ikke et sving – kun en position.

Hænderne kan ufatteligt meget, men på den måde er de også særdeles ustabile, og du kan selv med et lille eksperiment blive overbevist om, hvorfor hænderne skal holdes i ave i et golfsving:

Hvis du sidder i en lænestol eller ved et skrivebord, så klap med højre hånd ind mod siden af stol eller bord. Du kan komme nedefra eller oppefra, ja fra alle mulige vinkler, akkurat som du måtte ønske eller have til hensigt. Det er er simpelthen usigeligt let for ethvert menneske at gøre dette.

Men prøv nu at klemme din albue ind til kroppen og prøv igen at klappe mod stol eller siden af skrivebordet. Nu er armen og dermed håndens bevægelse begrænset: og ethvert klap har den samme vinkel, for ellers bliver det pludselig anstrengt.

Det er nøglen, for i et golfsving ønsker vi ikke alle mulige vinkler ind til bolden. Vi ønsker én og kun én vinkel, for det er lige præcis det, der gør os stabile, og derfor skal vi ikke lade arme og hænder brillere med alle mulige stillinger.

Det er fastlåsning af hænder og arme, der er en af de væsentligste pointer ved det tilbagesving som kaldes ”One-Piece Takeaway.”

Vi giver simpelthen ikke hænder og arme lov til at ”muntre sig” med alle de unikke bevægelser, som disse legemsdele kan udføre i starten af tilbagesvinget, som ifølge Tiger Woods former svinget og dermed bolden.

Hvis man forestiller sig golfsvinget som en kæde af positioner, er der grund til ikke blot at se på positionerne, men også selve kæden, der i dette billede trækker den ene position videre til næste position. Det kan synes let for disse mageløse hænder og arme at finde forskellige positioner og korrigere lidt hist og her, men hver eneste lille uhensigtsmæssige bevægelse i positioner, der fører mod toppen eller ned igen i tilsvinget, vil give en spiller problemer, og de problemer er der næppe nogen, der ønsker sig, for det koster stabilitet på retning eller længde. Det kan være lidt, men det kan også være så meget, at et sving simpelthen bliver kikset som et luftslag eller ramt så tykt før bolden, at det kun er en måtte, der kan få dette sving til at fremkalde en rimelig acceptabel bold. 

En kæde må nødvendigvis kunne arbejde helt frit og med så lidt modstand som overhovedet muligt. Modstand skal være begrundet – eksempelvis i opspændingen af kroppen for at bringe den fordelagtigt ind i en start på en slags roterende udløsning, (Nicklaus forestillede sig en fjer, der blev spændt op på toppen med benene som modstand), men modstand må ikke være ubegrundet, for så er vi nødt til at korrigere forskellige steder i svinget, og den slags korrektioner går både ud over præcision og længde.

Det er denne tankegang, der ligger til grund for de store mestres udtalelse om tilbagesvinget.

Det er ikke noget, der i udgangspositionen er vanskeligt og kræver timer og atter timers koordinering. Næsten tværtimod. En anden stor mester, Bobby Jones, sagde, at tilbagesvinget ikke kunne være for langsomt.

Det er da bestemt noget, vi synes om! 

Tilbagesvinget skal for at give så lidt modstand i kroppens aktuelle muskler og sener, foretages med et ”One-Piece-Take-Away.” Fidusen er ikke blot at undgå uheldig og svingødelæggende modstand, men også på en særdeles hensigtsmæssig måde at få bragt køllehovedet mod toppen.

I modsætning til så meget andet i golf er ”One-Piece-Take-Away” meget let at lære:

Stil dig op med en lille bredstilling som til et slag med et 7-jern. Bøj lidt forover i hofterne og lad armene hænge frit ned.

Læg højre hånd på dit hjerte og lad venstre hånds pegefinger pege ned mod en tænkt bold.

Fasthold denne opstilling i hånd og arm, men drej nu pegefingeren til højre i tilbagesvingsretningen MED KROPPEN, indtil du peger direkte ned ad den linje som vil forlænge linjen mod et tænkt mål. Hænder og arme følger blot med.

 Det ser nogenlunde sådan ud:

Når bevægelsen er blevet indarbejdet, kan man begynde at slå halve slag. Mange oplever, at køllehovedet pludselig ”sidder rigtigt af sig selv,” og at opspænding af kroppen forekommer mindre anstrengende.

Kan hænderne slet ikke bruges til noget.

Jo, så absolut:

Se eksempelvis to af golfens største svingteoretikere:

Her Adam Young, der viser sammenhæng mellem boldflugt og grip

Og nedenfor Sean Foley, der viser hændernes stilling og bevægelse i et godt træf:

Hænder kan også meget i golf – det rette sted.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer