Lucas’ PGA Tour-debut en af de bedste i danske golfhistorie | Golf.dk
Danske spillere har typisk svært ved at opnå store resultater på PGA touren. For Lucas Bjerregaard gik det imidlertid meget godt i hans første forsøg.

Foto: Getty Images

Lucas’ PGA Tour-debut en af de bedste i danske golfhistorie

03/03 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Lucas Bjerregaard satte punktum for sin deltagelse i Honda Classic med en runde i 67 slag, 3 under par.

På en bane med vand alle vegne, gik nordjyden en bogeyfri runde.

Det var nok til en delt 12. plads i turneringen, som blev vundet af Ketih Mitchell. Det er et resultat, som meget tænkeligt trækker ham ind verdens top-50. Men det er også et imponerende resultat, når man tænker på, at turneringen var Bjerregaards debut i en almindelig PGA Tour-turnering.

Vi kunne ikke dy os for at undersøge, om Lucas’ debut var den bedste danske debut nogensinde målt på placering i feltet. Det viste sig, at det var det næsten. En landsmand og god ven har overgået ham

Vi tager forbehold for, at vi kan have overset nogen, ligesom vi ikke er 100 procent sikre på, at Søren Hansens PGA Tour-debut var ved The Players i 2008, da Søren Hansens PGA Tour-resultater ikke længere er tilgængelige hverken på PGA tourens hjemmeside eller verdensranglistens hjemmeside.

Men så vidt vi kan se, er det kun Thorbjørn Olesen, der har haft en stærkere debut end Lucas Bjerregaard.

Vi har ikke medregnet majors eller World Golf Championships, der som bekendt tæller på både PGA Tour og European Tour.

  1. Thorbjørn Olesen: Nummer 7 ved Arnold Palmer Invitational i 2013

  2. Lucas Bjerregaard: Delt nummer 12 ved Honda Classic 2019

  3. Anders Hansen: Delt nummer 33 ved Bob Hope Chrysler Classic 2007

  4. Sebastian Cappelen: Delt nummer 35 ved Sanderson Farms Championship 2014

  5. Søren Hansen: Delt nummer 42 ved The Players i 2008

  6. Thomas Bjørn: Missede cuttet ved Kemper Open i 1997

  7. Søren Kjeldsen: Missede cuttet ved The Players i 2009

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer