Lee-Anne Pace sætter kursen mod sin 10. sejr på LET | Golf.dk
Lee-Anne Pace kan fuldende et hattrick i South African Women's Open.

Foto: Getty Images

Lee-Anne Pace sætter kursen mod sin 10. sejr på LET

13/05 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Ladies European Tour er langt om længe kommet i gang med 2021, og det betyder, at Linette Holmslykke og Line Toft Hansen har mulighed for at komme i aktion. Efter sin udflugt til Asien med LPGA Touren er Emily Pedersen ikke taget til Sydafrika, men de to danske kollegaer er rejst til den sydlige halvkugle.

Under første runde af Investec South African Women’s Open på Westlake Golf Club havde de to ganske forskelligt held i sprøjten. 

Kun fire spillere var under par torsdag. Holmslykke var fire over par med en enkelt birdie på årets første tællende scorekort, og den score rækker til en delt 35. plads.

Toft Hansens runde bød også på en enkelt birdie, men scoren løb op i 83 slag. Hun er uden for top-100 og skal med al sandsynlighed være under par fredag for at komme med til weekenden.

Lee-Anne Pace har tidligere været i top-30 på verdensranglisten, har vundet en enkelt turnering på LPGA og hele ni turneringer på LET. Den 40-årige sydafrikaner vandt også South African Women’s Open i 2015 og 2017 - inden turneringen blev del af LET - men i de senere år er topresultaterne blevet færre, og denne uge er hun en beskeden nummer 280 i verden.

Pace kan dog stadig svinge køllen, og torsdag var hendes score i -2 nok til at dele førstepladsen. Lydia Hall fra Wales var den anden spiller med en score i 70 slag torsdag. 

De fører med et slag ned til sydafrikanerne Nicole Garcia og Tandy McCallum.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,740,232
  • Unique Visitor:195,925
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,739
  • Blocked Users:12,484
  • Published Nodes:16,663
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:18.204.2.146
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:713
    • This week:11,710
    • This month:56,943
    • This year:3,741,101