Lasse Jensen nærmer sig Himmerland | Golf.dk
Lasse Jensen er kommet godt i gang med ECCO Tour-sæsonen på dansk jord.

Foto: Getty Images

Lasse Jensen nærmer sig Himmerland

13/05 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Norske Sebastian Eidsæther Syr fører fortsat Made in Denmark Qualifier by Enjoy Resorts, og torsdag øgede han sit forspring til tre slag inden finalerunden. Til trods for en doublebogey gik Syr banen på Rømø i 70 slag og nåede til -10 samlet. 

Svenske Alexander Wennstam spillede sig på andenpladsen i -7 med en 66’er, og derefter følger John Axelsen i -6. Axelsen er allerede sikret en plads i Made in Himmerland, så skulle han gå hen at vinde eller slutte som bedste dansker, vil pladsen i feltet ved den danske europatour-turnering tilfalde den næstbedste danske professionelle i stillingen. 

Det giver Lasse Jensen en god chance for at komme tilbage til Himmerland, hvor han sluttede på syvendepladsen i 2014. 

Torsdag gik den 36-årige dagens bedste runde i 65 slag. Jensen producerede otte birdies under dagens arbejde, og resultatet var et hop frem til en delt fjerdeplads med svenske Filip Lundell og amatøren August Thor Høst i -5. 

Der er også danskere på syvendepladsen i -4 i form af Mathias Gladbjerg og Jonathan Gøth-Rasmussen.

Fem spillere kvalificerer sig til Made in Himmerland efter finalerunden; de tre bedste på ECCO Tourens rangliste, Race to HimmerLand, samt to fra slutstillingen på Rømø.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,740,157
  • Unique Visitor:195,925
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,739
  • Blocked Users:12,484
  • Published Nodes:16,663
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:40.77.167.66
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:638
    • This week:11,635
    • This month:56,868
    • This year:3,741,026