Halvvejs på touren tilbage | Golf.dk
Jeff Winther blev nummer to på tourskolen sidste år. I år er han også på rette spor.

Foto: Getty Images

Halvvejs på touren tilbage

12/11 - 2018 | Martin Rahbech

Så er europatourens Q-School Final Stage nået halvvejs på Lumine Golf Clubs Lake Course. Nu er tre af de seks runder klaret, så meget kan ske endnu. Men en god start er aldrig dårligt.

Jeff Winther har klaret sig videre til europatouren via Q-School de to seneste sæsoner, og grundlaget er lagt for den tredje.
Jeff Winther spillede mandag Hills Course i 68 slag (-4). Samlet er han på niendepladsen i -12.

Det handler om at slutte i top 25 efter de seks runder, og her trak Christian Gløët frem. Han spillede sin tredje runde på Lakes Course i 68 slag (-4), og han rykkede fra 43. pladsen til varmen på 19. pladsen i samlet -10.

Nicolai Tinning var også med i top 25 efter anden runde, men nu er han efter en hård runde på Lakes Course i 75 slag faldet ned til den delte 60. plads.
Anders Hansen var også i aktion på Lakes Course, og han spillede ligesom Gløët runden i 68 slag, og han er på 37. pladsen.

De sidste tre danskere spillede Lakes Course, og der venter alle tre en hård runde tirsdag for at klare cuttet.

Lasse Jensen er på 76. pladsen, Martin Leth Simonsen er på 86. pladsen og Frederik Dreier er på 145. pladsen.

Top 70 efter tirsdagens runde klarer cuttet til de afgørende runder for at nå top 25 og en kategori på europatouren.

Link til stillingen 
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer