Golferens Blog: Lænestolsprincippet | Golf.dk
Hvorfor flyver bolden længere i et draw end i et fade?

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Lænestolsprincippet

10/10 - 2017 | Søren Meinertsen

I mange situationer kan man finde frem til gode løsninger ved at bruge lænestolsprincippet. Princippet går enkelt ud på, at man ”sætter” sig i en andens sted. Det giver god mening ved vanskelige problemstillinger – eksempelvis er det en del af engelsk ret (Armchair Rule), at en dommer simpelthen skal sætte sig i den afdødes sted for at finde ud af måske vanskelige passager i et testamente.

Vi kan også bruge princippet i golf. Vi er vant til at søge løsninger på problemer, når vi forbereder os på et slag, være sig på banen eller på driving range, men det kan have sine fordele at sætte sig i en lænestol og her prøve at ”sætte sig” i vor egen situation, når vi forbereder os på et slag, stiller op til det og gennemfører det.

Hvis vi tager et lille golfslag, som et chip jo principielt er, vil vi på banen og med bolden inden for rækkevidde meget ofte søge at gennemføre slaget, som vi ønsker skal være fra punkt A til B, med et lige slag – det vil sige køllehovedet også skal bevæge sig lige.

I praksis udtænker vi derfor en løsningsmodel, der ser nogenlunde sådan her ud:


 

Umiddelbart er det en sund tanke, der ligger til grund for løsningen. En bold, der bliver ramt lige bagi med et lige køllehoved vil umiddelbart gå lige.

Det ser godt ud i forberedelsestankerne på golfbanen, men i lænestolen indser vi, at det ikke kan lade sig gøre.

Slaget er i praksis umuligt at gennemføre, selv om vi næppe selv opfatter umuligheden, når vi står over bolden.

Årsagen til det umulige er ganske enkelt, at vi står på den ene side af bolden, og at vi skal have artistiske evner for at kunne få et væld af muskelgrupper til at arbejde sammen på én ganske bestemt måde – og vel at mærke, hvad der ikke er uvæsentligt: Den ganske bestemte måde vil være forskellig fra situation til situation.

At slå et chip-slag på denne måde vil kræve et forskelligt slag med en mængde muskelgrupper variabelt involveret hver evig eneste gang, der ønskes blot den mindste smule ændring i slaglængde. Hvis vi tager en virkelig ihærdig spiller, der sætter sig for at udføre teknikken i slaget og øver 1000 gange på en chip-længde på 10 meter, vil vi se, at han må starte forfra, når længden ændres til 9 meter -  eller 11 meter eller 5 meter osv.

Årsagen til alle vore problemer – på banen og ved træningen af dette umulige slag – er, at vi modarbejder den funktion, som bevægelsen med golfkøllen er beregnet til.

Inden vi går videre med dette ”beregnet til,” kan det være praktisk at stille et retorisk spørgsmål:

Hvorfor kommer en bold med lidt venstre sidespin (draw) længere end en bold med højre sidespin (fade) ?

Umiddelbart er der ingen fornuftig forklaring, hvad vi let kan overbevises om ved tanken om, at vi lod en ”kanon” sætte gang i en golfbold. Den lige boldflugt vil komme længst, men de to bolde med henholdsvis venstre- og højreskru ville komme kortere, men lige langt.

Det er her, lænestolen kommer ind i billedet: En bold med venstreskrue(draw) fremkommer med et slag indefra og ofte med et lukket og delofted køllehoved. Modsat er faden, der typisk fremkommer med et slag udefra og et åbent og mere loftet køllehoved.

I virkeligheden vil vor evne til at slå langt direkte kunne måles på vores evne til at delofte. Loft er basis for længde – et 5-jern slår længere end et 9-jern – også selv om de er lige lange som i single length sæt.

Det er nu let at indse, hvorfor et draw kommer længere, og hvorfor vi som golfspillere skal træne dette indefra kommende slag mest muligt, ja, endda på en sådan måde, at vi betragter et slag til venstre som en kikser, mens et slag til højre blot kræver ’lidt korrektion.’

At komme indefra betyder, at man spiller med på funktionerne i et golfsving – og de er, at vi står på den ene side af bolden. Hermed kan vi få fat i de essentielle tre funktioner i alle former for boldspil: Fremdrift mod målet, accelerationsfremmende bevægelse og angrebsvinkel. Prøv at kaste en bold eller slå smut med en sten eller slå til en bold med en ketcher – de tre elementer er lysende klare og afgørende for kvaliteten i bevægelsen.

Det, vi skal have fat i med en golfkølle i hænderne, er ganske enkelt at ”spille” med funktionen i cirkelbuen – det skal vi gøre, hvis vi ønsker at komme langt, men vi skal også gøre det for præcisionens skyld, og så er vi tilbage til de slag, hvor vi ønsker mest mulig præcision, nemlig chips og putts.

Vi skal ikke modarbejde den naturlige svingbue rundt om os selv ved at forsøge at slå en ”lige” del af en cirkelbue, men derimod spille med på cirkelbuen.

Nu bliver selv det korteste puttesving naturligt og afslappet, hvorefter vi kan koncentrere os om fornemmelsen for slagkraft.

Der vil være et punkt, ja, ofte endda mange punkter, der vil tilfredsstille vort ønske om et lige og præcist slag mod målet.

I lænestolen kan man forestille sig en western-saloon i 1800-tallet, hvor to døre svinger sammen og lukker sig sammen rimeligt tæt – og afgørende lige - på det kritiske punkt i midten. Blot ved hjælp af et enkelt hængsel. Det virker – hver gang, og det passer – hver gang – uanset hvor store dørene er og uanset hvor stort eller lille skubbet igennem dørene er. Vi ser, at døren kommer ”indefra” og svinger udad, men aldrig for langt ud, og at den kommer ind igen – og helt afgørende: Jo ”bredere” svingdøren er, desto længere er det ”lige” stykke omkring den kritiske ligevægtsstilling – som overført til golfsvinget – er selve boldtræffet. En stor dør vil andet lige have mere fart i yderpunktet – og så har vi forklaringen på, at trænerne siger ”mere vidde” til os, når vi skal drive.

Det er ikke trylleri, og det er ikke kunstig manipulation – det er baseret på de naturlige kræfter, der er involveret i døråbninger, hængsler og træstykker, der er blevet fastgjort til hængslerne. Det er heller ikke trylleri, når vi slår længere med stor vidde, og at vi kan slå præcist og lige med mindre og kortere slag.

Det fører naturligt frem til, at vi på ingen måde skal modarbejde vore naturlige forudsætninger, og heller ikke modarbejde de kræfter og funktioner, der ligger gemt i et lille enkelt golfslag.

Tværtimod! Vi skal ”følge med” og arbejde mest muligt sammen med cirkelbuen, uanset om det er langt slag, eller et kortere chip eller putt.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer