Golferens Blog: Hvad du ønsker, skal du få | Golf.dk
Det er jul, og vores blogger hjælper med at indfri et ønske, som mange golfspillere har.

Foto: Colourbox

Golferens Blog: Hvad du ønsker, skal du få

19/12 - 2017 | Søren Meinertsen

Som golfspiller kan man ønske sig alt mellem himmel og jord. Forretningerne bugner med fantastiske golfkøller, behagelige sko, smart tøj og en masse lækkert måleudstyr.

Har man penge, kan man få – har man ingen, må man gå…

Man kan også ønske sig noget, der ikke koster penge.

Det gælder eksempelvis en solid boldkontakt.

Her kan man holde en lille tænkepause: Er der noget, der tyder på, at dem med det bedste og dyreste udstyr spiller bedst – og at det bedste og dyreste udstyrer er en garanti mod dårlig boldkontakt?

Der er ingen tvivl om, at man kan få mange af sine ønsker opfyldt hos en pro, men alt for mange klubgolfere tror, at undervisning hos en pro er et afgrænset forløb; det er det ikke. Golftræning er en del af golfspillet, akkurat som en putter er en del af spillet på green.

At træne kræver forståelse. Man skal simpelthen forstå, hvad man foretager sig. Der skal opstilles en handlingsplan med tydelige delmål og med tydelige kriterier for, hvordan mål kan vurderes.

Det kan være enkelt at forøge længden eller præcisionen – og det kan være endnu mere enkelt at forbedre et allround indtryk af egen spillestyrke via et handicapindeks.

Der er ingen tvivl om, at mål som præcision, længde og generel spillestyrke kan nås via flid på træningsbanen og via træningsrunder, men de fleste vil opleve det samme som de fleste andre, nemlig at man simpelthen ikke forstår, hvorfra kikserne kommer – for de kommer i tide og utide for os alle sammen.

Det gælder også de professionelle. Det kan vi se på deres attitude, når der kikses. ”Nej nej, hvad skete der lige der??!”

De fleste er vel klar over, at når en stjernespiller kikser et par slag på en runde, svarer det til, at en klubgolfer som du og jeg kikser dusin-, snese- eller hundredvis af slag.

Vi ønsker alle så brændende at kunne slå de gode slag – og at kunne gentage dem igen og igen. Men hvis vi virkelig ønsker noget, så må vi give os tid til at forstå. Et ønske kan være en tro på, at noget godt vil kunne ændre vores tilværelse til det bedre. Tro kan flytte bjerge – og hvis der ligger et ønske bagved, må vi give os tid til at forstå.

Et godt eksempel er boldkontakt. En pro vil kunne fortælle os på ganske få minutter, hvordan en god boldkontakt opnås. Er det en dygtig pro vil forklaringen være dækkende og god for såvel stjernespilleren som kaninen.

Men det er her forståelsen bag ønsket om eksempelvis god boldkontakt kommer i spil.

En stjernespiller forstår sit eget ønske om god boldkontakt – og en stjernespiller ”på vej” forstår sit eget juleønske om en måske bedre boldkontakt.

Spørgsmålet til os klubgolfere er, om vi forstår vores sikkert velmente ønske om god boldkontakt.

Ønsket kan besvares med et ”hvorfor?”

Det enkle spørgsmål afslører hensigten med golfspillet: En bold, der skal bringes i bevægelse af et køllehoved på et skaft, som en spiller skal svinge med.

Om bevægelsen er god eller dårlig kan objektivt aflæses på bolden.

Selv en ikke-golfspillende vil være i stand til at vurdere et golfslag, hvis et forud fastlagt mål er udpeget.

Den golfspillende på en driving range vil have de samme muligheder og derfor kende HENSIGTEN med sine bestræbelser.

Det er de aktive – og eneste elementer – i en hvilken som helst læring, der hviler på forståelse.

Nu kan vi gå i gang med at forstå boldkontakten

  1. Bolden flytter sig ikke

Vi er underlagt centrifugalkraften. Det betyder, at når vi svinger en golfkølle væk fra os selv i tilbagesvinget, at vi også selv bliver trukket i den retning – og væk fra den cirkelbue, som vi forestiller os, at vort køllehoved skal gennemløbe. Hvis vi passivt lader det ske, vil vi uden videre ramme græsset før bolden.

Det må vi modvirke ved at sætte modvægt på venstre ben. Hvis vi ikke kan fastholde den modvægt, som i princippet skal svare til centrifugalkraften den modsatte vej, så vil vi ramme græsset før bolden.

Det er ikke god boldkontakt. Vi slår ned på en golfbold, ja, ned IGENNEM bolden, således at bundpunktet på køllehovedet tager græsset EFTER bolden er ramt. Det er enkelt at forstå, at denne boldkontakt vil give køllehovedet forøget hastighed i forhold til et bundpunkt før bolden.

Øv dig først med halve slag med en wedge. Mærk vægten på venstre fod i hele svinget. Gradvist kan svinget gøres fuldt, og længere jern kan tages i anvendelse.

Forstå betydningen af vægten på venstre fod, når bolden ligger på græsset eller er teet lidt op. Mærk fornemmelsen af, hvor let det er at slå ned på bolden, når vægten er på venstre fod – og glæd dig over, at antallet af for tykke slag minimeres.

  1. Hænderne skal ramme bolden…

Nej, naturligvis skal hænderne ikke ramme en golfbold – det er kun køllehovedet, der får lov til det! Men det, der menes, er, at spillerens fornemmelse skal være, at det føles, som om hænderne rammer bolden. En af de største fejl – som ikke alene giver tykke slag, men også mangel på hastighed og længde – er for tidligt udløste hænder.

Den bedste øvelse er at spille uden bold og kun tænke på at lade hænderne føre en wedge ned i græsset til tænkt bold. Nu er der ingen bold, der skal rammes, men græsset skal rammes, og det sker allernemmest ved at lade hænderne føre an. Det er naturligt for arme og krop at lade hænder bestemme.

Prøv det.

I løbet af forbløffende få slag ned i græsset, mærkes hvor let arme og krop lader sig føre af hænder – og det er nu kun et spørgsmål om lidt rutine, så vil hænderne også føre an, når der ligger en bold. Man skal ikke underkende denne øvelse og tænke, at det er ligegyldigt, om der ligger en bold… Vi er nødt til at hjælpe vort hoved på vej – og det sker ved at fjerne den magiske bold, som alting jo dybest set drejer sig om og som ofte virke forstyrrende. Det er denne forstyrrelse, vi skal have væk, således at den bærende tanke kun er, at bolden ligger ”i vejen” og ikke et mål. Vi lader ofte tanker forstyrre vore muskler og bevægelser. Øvelsen er således et eksempel på, hvordan vi kan bringe os selv i ”zonen” med forberedelser på træningsbanen.

  1. Gør tilbagesvinget simpelt.

En af de allerstørste udfordringer for den menneskelige hjerne er tilrettelæggelse. Vi kan give forberedelser mange flotte navne – analyse – logistik – strategi – takt – planlægning osv.

Det er alle disse flotte ord, der er i spil, når vi tager et tilbagesving, som jo kun er en slags forberedelse til det, der virkelig er i spil, nemlig selve tilslaget.

Det eneste, der virkelig betyder noget i et tilbagesving er at forstå, at der er tale om en rotation. Vi skal op til toppen. Færdig!

Man kan forberede uendeligt meget – men man kan ikke forberede et tilsving ved at lave bevægelser i tilbagesvinget.

Tilbagesvinget skal være så simpelt og så enkelt som overhovedet muligt: Alt skal bevæges samtidig og på samme måde. Når køllehovedet drejes tilbage fra bolden skal hænder, arme, skuldre og hofter drejes væk på samme måde. Stopklodsen er hofterne, der kun kan drejes 45 grader svarende til at skuldrene er drejet 90 grader. Det kan kun ske, hvis spilleren er opmærksom på vægten (bold på græs – vægt på venstre fod.)

At lave dette tilbagesving i én og samme bevægelse kan læres med en enkelt øvelse: Stik et 7-jern ind i navlen og tag fat med hænderne midt på skaftet og drej så hele herligheden med dig selv tilbage, så langt du kan nå uden at grip-enden forlader navlen. Ingen bevægelser i hænderne!

Det her er måden at sikre et godt tilsving, der bunder ud midt i stancen med størst mulig fart og hvor tilsvingets centrifugalkraft vil sikre, at bundpunktet er ud mod målet: bold først, derefter bundpunkt i græsset!

Giv dig selv en julegave: Et boldkort til driving range og dejlige timer med forståelse.

En julegave, der varer hele året og resten af gollflivet!

 

   

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer