Golferens Blog: Godt nytår – med en sikker vej til succes! | Golf.dk
Der findes forskellige måder, du kan gå et gyldent golfår i møde. Godt nytår!

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Godt nytår – med en sikker vej til succes!

26/12 - 2017 | Søren Meinertsen

Gennem menneskehedens historie har det altid undret, at nogle opnåede mere succes end andre. I årtusinder kiggede man efter tegn i sol, måne og stjerner eller kiggede efter tegn på gudegaver hos de succesfyldte. I sidste århundrede begyndte man at interessere sig for sociale fænomener – et barns miljø – mennesker, som et barn kunne være under indflydelse af. I dag er det blevet en slags vedtagelse, at arv (gener) og miljø er ligestillede.

Tiger Woods er et godt eksempel: Ingen er i tvivl om, at hans gener må have været i topklasse i forhold til golf. Ingen er vel heller ikke i tvivl om, at generne stammer fra hans mor og far, men at disse gener næppe ville have løftet ham ud af de ukendtes rækker. Til gengæld kan vi læse meget overbevisende historier om, hvordan en curling-far så at sige beredte vejen for en lille dreng, der blev udstyret med golfkøller, fik et medlemskab og gode trænere og måske en form for tvang, der førte til den nødvendige selvtræning.

I princippet er der ikke den store forskel på Tiger Woods og Mozart. Unikke gener og stærke, målrettede personer i det nære miljø under opvæksten.

Hvad kan vi bruge det til?

En typisk klubgolfer i dagens Danmark kan ikke skrue tiden tilbage og få en anden opvækst i et golfvenligt miljø – eller være herre over tildeling af gode golfgener.

Men vi kan gøre noget andet: Vi kan drage fordel af lærings- og udviklingsprocesser og opstille nogle mål for personlig succes.

Det er generelle overvejelser, som passer som fod i hose til enhver klubgolfer. Det medfødte talent kan måske række til handicap 0, 10, 20, 30 eller 40 – men med den pointe, at succesen først er i hus, når dette handicap-mål er nået. En spiller, der har handicap 18 vil måske først føle den virkelig dybe tilfredsstillelse, når handicappet når 10 – for det er her, succesen befinder sig for denne spiller.

Det er en dyb tilfredsstillelse, der nås med succes – og det er dyb tilfredsstillelse, der kan ligge i at erkende, at en succes har et maksimum. Selvfølgelig kan vi føle med Tiger Woods, hvis han ikke opnår flere sejre og flere majors – men vi kan også føle med den klubgolfer, der måske kun når handicap 38. Men den slags følelser må ikke tage overhånd, for det er simpelthen et generelt livsvilkår, at vi ikke topper, når det hele er forbi. Der er en tid til at kigge frem – en tid til et højdepunkt (gerne et plateau!) – og endelig en tid til at se tilbage på fordums styrke.

Der er en sikker vej til succes for alle mennesker og dermed også for alle golfspillere, hvis man blot erkender et rimeligt realistisk succesmål.

Den sikre vej kan være ukendt for mange lidt ældre golfspillere, der – som jeg – gik i skole på landet hver anden dag. Først på et langt, langt senere tidspunkt har børn i skolen fået lov til at stifte bekendtskab med projektundervisning.

Det er projektet – som begreb – der er den sikre vej til succes.

Et projekt er umiddelbart kendetegnet ved at have produktmål og et nyttemål, som afspejler produktmålet. Men det allervigtigste er den lille sløjfe, der binder det hele sammen: Man beskæftiger sig med projektet HVER DAG.

De fleste af os – og mange dårlige skoleelever! – har vel en fornemmelse af, ”en halv time om dagen” svarer til ”3 ½ time om ugen” eller ”15 timer om måneden.” Men så er det ikke et projekt. Den dårlige elev vil have en hulens masse, der skal nås i en læseferie, og resultatet kan være nedslående.

En golfspiller, der vil nå sit succeskriterie via en sikker vej, som et projekt er, må nødvendigvis beskæftige sig med golf hver dag. Der er sikkert mange gode forklaringer på, at det er sådan, men et godt mundheld, der egentlig dækker, er, at man skal ”have sjælen med.” Vi må underordne os måden, vi er sammensat på. Det kender vi til i golf: Hovedet kan hurtigt indse det rigtige i bestemte teknikker, men hvis ikke kroppen er med, løber det hele ud i sandet.

Man kan lære at slå et godt bunkerslag på en eftermiddag, men i den virkelige verden på banen kan det alligevel gå galt: Så ligger bolden en smule anderledes – eller sandet er vådt eller tørt; så er bunkeren flad eller dyb; så hælder green væk fra spilleren osv.

Den eftermiddag skal i et projekt skiftes ud med måske 25, 50 eller 100 x 3 minutter. Det er vejen til succes. Den sikre vej til succes.

Golftræneren ”er født til” at være en del af en golfspillers projekt: Her får man den rigtige startinstruktion. Her får man feedback undervejs, og her får man en blåstempling til sidst, fordi golftræneren vil kunne se, at her er en spiller, som på et specifikt område har nået sit optimale.

Produktmålet er enkelt for en klubgolfer: Man måler på sig selv, og man måler sig selv i forhold til medspillere.

Nyttemålet, der naturligt indeholder produktmålet, burde også være klart for de fleste, for det er simpelthen golfens sande værdier. Nytteværdien af golf enestående stor for især klubgolfere: Vi kan læse om svenske undersøgelser, der viser, at golfspillere lever tyve år længere end ikke-golfspillende. Det kan der være mange gode og enkeltstående forklaringer på: Frisk luft, motion, socialt samvær – at beskæftige sig mentalt afslappende med noget overskueligt og veldefineret – alt er indeholdt i golfspillet – endda med den yderligere pointe, at det ikke blot er tyve års længere levetid, men tyve GODE års længere levetid.

En runde om dagen – holder lægen væk!

Men det behøver ikke være en runde på 18 huller hver dag for at kunne være et projekt. Der er mange, mange måder, hvorpå man dagligt kan beskæftige sig med golf: Runder – 18, 9 eller 3 huller – driving range, puttegreen osv. – men så sandelig også at skifte grips, læse instruktioner eller biografier, se Viasat eller CMore, eller sætte sig ind i tekniske begreber som loft, skaft osv.

Alle kan deltage – ikke for at få succes på Tiger Woods-plan – men for at få succes i forhold til evner.

Vinteren er ingen hindring: Tag passende tøj på – eller brug lidt tid indendørs. Der er mange fine indendørs anlæg – eller tag et sandjern med ind i stuen og brug Jim McLeans enestående øvelse og vink farvel til et kedeligt slice, der kan ødelægge selv de bedste projektintentioner!

Find en passende væg med et dyrt maleri eller stil dig med siden til et skab fyldt med nips!

Ræk forsigtigt sandjernet ud i fuld bredde, så du ikke rører maleri eller skab. Det er tilbagesvinget. Fuld bredde med fuld udstrækning af arme og løft gerne det hele med hænderne op i skulderhøjde til færdiggørelsen af tilbagesvinget.

En slicer vil typisk slå fra toppen – og nu går det galt: Maleriet bliver ødelagt, nipsene falder på gulvet.

Det er ikke godt – for hverken udsmykning eller golfspillet!

Hvis du har tænkt ”bred” i tilbagesvinget, skal du nu tænke ”snævert” i ned- og tilsving.

At tænke ”snævert” betyder, at første del af tilbagesvinget trækkes hænderne nedad med skaftet i lodret position samtidig med, at kroppen (via hofterne) søger fremad.

Nu er der plads – masser af plads – til både maleri og nips – og der er plads til, at køllehovedet kommer indefra. Slicen er væk! For det er et golfsving!

Jeg håber, du når toppen i 2018 og får din personpassende succes.

2018 skal være toppen med et ”projekt golf” – men der skal ikke slås fra toppen!

Godt nytår!

 

    

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer