Brown og Svendsen nåede kvartfinalerne i The Amateur Championship | Golf.dk
Hamish Browns Amateur Championship endte på 18. hul i kvartfinalen.

Brown og Svendsen nåede kvartfinalerne i The Amateur Championship

29/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Pernille Pedersen og Emily Pedersen har begge vundet Women’s Amateur, men herrernes The Amateur Championship har aldrig haft en dansk vinder. Det bliver heller ikke i år, for i kvartifinalerne blev de sidste to landsholdsspillere slået hjem fra Royal Birkdale.

Hamish Brown og Victor Sidal Svendsen klarede sig begge gennem slagspilskvalifikationen og de tre første runder af hulspillet, men da semifinalisterne skulle findes lørdag formiddag, sluttede drømmene om sejr.

Fredag vandt Svendsen to sikre sejre uden at gå længere end 16. hul, men i kvartfinalen var det danskeren, som måtte strække gevær før 18. hul. I opgøret mod engelske Joe Harvey tabte den 22-årige fra Asserbo med 4&3.

Danmarksmesteren i slagspil, Hamish Brown, kom op imod Jake Bolton, verdens nummer 77, i sin kvartfinale. Det blev en tæt kamp, som gik alle 18 huller. Bolton var 1 up efter 17, og englænderen vandt også 18. hul for at løbe med en sejr på to huller.

Brown kan nu kigge frem mod den næste store opgave, EM om to uger, hvor han sammen med Sebastian Friedrichsen, August Thor Høst og Frederik Kjettrup skal forsøge at hente guld med hjem fra Holland.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,828,071
  • Unique Visitor:196,953
  • Registered Users:171,161
  • Unregistered Users:31,744
  • Blocked Users:12,488
  • Published Nodes:16,674
  • Unpublished Nodes:330
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.50.33
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5
    • This week:1,931
    • This month:10,111
    • This year:2,775,110