Amerikaner missede næsten cut - men kæmpede med om sejr | Golf.dk
Michael Thompson endte med at tage sejren på TPC Twin Cities i Minnesota.

Foto: Matthew Stockman/Getty Images

Amerikaner missede næsten cut - men kæmpede med om sejr

27/07 - 2020 | Kasper Ørkild

Søndag aften gav et lettelsens suk af de helt store for 35-årige Michael Thompson. Amerikaneren hentede sin første sejr på PGA Tour i syv år, da han steg til tops ved 3M Open.

Thompson vandt turneringen i Minnesota, hvor ikke mindre end ti andre spillere kunne gribe sejren helt til det sidste. Én af dem var landsmanden Adam Long.

Long var ét slag fra at misse cuttet efter fredagens runde og kom lige præcis med i weekenden. Derfor overraskede det alle, da amerikaneren gik i klubhuset på en delt førsteplads efter finalerunden.

Med weekendrunder i 63 og 64 slag - henholdsvis otte og syv slag under par - lagde han dermed pres på medspilleren på Thompson på den delte førsteplads.

Men den 35-årige havde fire huller til at spille sig til sejren, da Long gik i klubhuset.

På 16. hul gik Thompson efter green på par 4-hullet i første slag. Bolden endte dog i bunkeren. Men med et fantastisk bunkerslag op til et overkommeligt birdieputt greb han førstepladsen for sig selv.

Dermed skulle der bare en par til for at vinde 3M Open, da Michael Thompson slog ud på 18. og sidste hul. Dagen før havde han sendt udslaget i vandet, men under pres på finalerunden ramte Thompson fairway og lagde op på par 5-hullet. 

Derfra sendte han sit sidste approach-slag på green og gav sig selv et putt for birdie - og en overbevisende sejr. Thompson sluttede af med et perfekt putt og endte dermed i -19 for ugen.

Adam Long fik andenpladsen for sig selv i -17, mens ikke mindre end ni spillere delte tredjepladsen.

Michael Thompsons seneste sejr på PGA Tour var The Honda Classic i 2013. 

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:29,812
  • Unique Visitor:9,258
  • Registered Users:153,290
  • Unregistered Users:30,797
  • Blocked Users:12,333
  • Published Nodes:14,368
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.45.196
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,436
    • This week:29,819
    • This month:29,819
    • This year:29,819

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra danskgolfunion.dk