Afslutningen på sæsonen nærmer sig for Cappelen | Golf.dk
Sebastian Cappelen har et stykke op til cutgrænsen efter første runde af Barracuda Championship.

Foto: Getty Images

Afslutningen på sæsonen nærmer sig for Cappelen

31/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det har ikke været nogen god spillemæssig post-coronakrise for Sebastian Cappelen. Den 30-årige odenseaner har endnu ikke klaret et cut i seks turneringer. Han genstartede sæsonen med to uger på Korn Ferry Tour og siden er det blevet til fire uger på PGA Tour. 

Det ser ikke ud til, at det bliver meget bedre i denne uge. Mens toppen af PGA Touren er til World Golf Championship i Memphis, er tourens mindre skinnende stjerner i aktion i Californien nær Lake Tahoe.

Barracuda Championship hedder turneringen, og det er her, der spilles modificeret stableford frem for traditionelt slagspil. Det er også her, Cappelen spiller med. 

Formatet
Albatros 8 point
Eagle 5 point
Birdie 2 point
Par 0 point
Bogey -1 point
Doublebogey eller værre -3 point

Det er årets eneste turnering, hvor plus er eftertragtet og minus en score, som helst skal undgås. Cappelen er -1 efter første runde. Det blev til to birdies, men også en doublebogey og to bogeys. Resultatet betyder en delt 97. plads og en overhængende fare for en ny friweekend.

Cappelen er nummer 147 i FedEx Cuppen. Kun top-125 kvalificerer sig til slutspillet. Han er ikke kvalificeret til næste uges PGA Championship, og derefter er der kun Wyndham Championship tilbage af den regulære sæson. 

Om Cappelen kommer ind i den turnering - og om han kvalificerer sig til slutspillet - betyder ikke det alverden i det store billede. Kategorierne er låst, så hvad end der sker, er pladsen på PGA Touren garanteret til næste sæson.

Barracuda Championship føres af Adam Schenk og Ryan Moore i +14. Begge gik bogeyfri runder syv under par. De fører med tre point ned til Seamus Power, Patrick Rodgers og Robert Streb.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:29,401
  • Unique Visitor:9,150
  • Registered Users:153,286
  • Unregistered Users:30,796
  • Blocked Users:12,333
  • Published Nodes:14,368
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.45.196
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,025
    • This week:29,408
    • This month:29,408
    • This year:29,408

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra danskgolfunion.dk