Sådan kurver du nemt bolden | Golf.dk

Sådan kurver du nemt bolden

21/09 - 2017 | Claes Meldal

Instruktion: Nogle gange er det nødvendigt at skrue bolden til højre eller venstre for at styre uden om forhindringer. Her er en nem opskrift på, hvordan du gør.

Som du måske har bemærket, har dine golfbolde nogle gange en magisk evne til at lægge sig til rette på steder, hvor det er rigtig svært at få et regulært golfslag op til greenen. Der kan være træer, buske eller andet stads i vejen mellem dig og greenen, og det betyder, at du er nødt til at skrue bolden uden om forhindringerne.

Det er dog langtfra alle, der føler sig trygge ved at skulle arbejde med boldens kurve. Derfor vælger mange i stedet at zigzagge sig vej op til greenen - og det koster dumme point på scorekortet.

Morten Hedegaard, der er PGA-træner i Brønderslev Golfklub, har en nem opskrift, som kan hjælpe dig med at komme uden om genstridige forhindringer på golfbanen. Det handler om at fokusere på føddernes og slagfladens retning - og når du har styr på dem, er det bare at slå til bolden og se den undslippe forhindringerne på vej op mod greenen.

Du kan se Morten Hedegaards slagtip i videoen over artiklen. Rigtig god træning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer